Danskere og svenskere ifølge Hofstede

Via en undersøgelse af IBM-ansatte i over 50 lande i hele verden, identificerede Hofstede fem dimensioner, som er styrende for den enkelte nations kultur. Det drejede sig om:

1. Magtdistance: Et udtryk for den interpersonelle magt / indflydelse mellem en leder og en underordnet, som det opleves af den underordnede (Hofstede 2001 p 83).
2. Usikkerhedsundvigelse: Et udtryk for i hvilken udstrækning, medlemmerne af en kultur føler sig truede i usikre og ukendte situationer (Hofstede 2006 p 183).
3. Individualisme – kollektivisme: Individualisme vedrører samfund, hvor båndene mellem individerne er løse. Det forventes, at enhver sørger for sig selv og den nærmeste familie. Omvendt er kollektivisme samfund, hvor mennesker fra fødslen af integreres i stærke sammenhængende egengrupper, der livet igennem fortsat beskytter dem mod til gengæld at have deres ubestridte loyalitet (Hofstede 2006 p 91).
4. Maskulinitet – femininitet: Et samfund betegnes som maskulint når de sociale kønsroller adskiller sig tydeligt: Mænd forventes at være selvsikre, hårde og koncentrerede om at opnå materiel succes, mens kvinder forventes at være mere beskedne, bløde og optaget af livskvalitet. Et samfund betegnes som feminint, når de sociale kønsroller overlapper hinanden. Både mænd og kvinder forventes at være beskedne, bløde og optaget af livskvalitet (Hofstede 2006 p 135).
5. Langtigethed – kortsigtethed: Langsigtet orientering står for at fostre dyder, der orinterer sig imod fremtidige belønninger – i særlig grad vedholdenhed og sparsommelighed. Dens modsatte pol, den kortsigtede orientering, står for at fostre dyder forbundet med fortid og nutid i særdeleshed med respekt for traditionen, ikke at tabe ansigt og at fuldføre sociale krav (Hofstede 2006 p 227).

Dimensionerne er senere bekræftet i en lang række studier af forskellige befolkningsgrupper i de enkelte lande (Hofstede 2006 p. 41). Studierne er selvrapporterende, og man har brugt spørgsmål, som både afdækker det reelle, det ønskværdige og det ønskede.
Hofstedes undersøgelse omfatter både Danmark og Sverige. Helt generelt ligger de danske og svenske dimensioner tæt, når man ser på de ranglister, som Hofstede opstiller. Det kan læses som om, danskere og svenskere er meget ens, hvilket vi da også er på en række områder. Det er imidlertid også et udtryk for, at vi er endnu mere forskellige fra andre nationer, end vi er fra hinanden, men derfor kan forskellene jo godt have betydning.

Når det gælder magtdistancen, er den en del større i Sverige, end den er i Danmark. En leder i Sverige har altså større indflydelse på sin medarbejder, end det er tilfældet i Danmark. Det ser altså ud til at bekræfte den anekdotisk beskrevne danske forhandlers evne til selv at træffe en – hurtig – beslutning. Svenskerne vil oftere skulle tilbage og have bekræftet deres forhandlingsresultat (hænger sammen med autoritetsspørgsmålet). Man skal dog bemærke, at både Danmark og Sverige er lande med meget lille magtdistance (Hofstede 2001 p. 87)

Danskerne og svenskerne føler sig heller ikke generelt truede i usikre situationer. Samtidig ligger de to lande meget tæt på dimensionen usikkerhedsundvigelse. Svenskerne er lidt mere tilbøjelige til at føle sig truede i usikre situationer. Det betyder formentlig i forhandlingssituationen, at de vil undersøge tingene mere grundigt end danskere, for at eliminere usikkerheden. Omvendt vil hurtig dansk beslutningstagen stride mod svenskernes større tendens til at undvige usikkerhed. Det ligger også godt i tråd med den svenske grundighed og langsigtethed, som beskrives i den anekdotiske litteratur (Hofstede 2001 p 151).

Både det danske og det svenske samfund er individualistisk. Det svenske dog en smule mindre end det danske, om end der ikke er tale om nogen stor forskel (Hofstede 2001 p 215). Igen bekræfter forskellen formentlig den længere svenske beslutningsproces, hvor der søges efter en konsensus i den svenske virksomhed / forhandlingsdelegation.

Både Danmark og Sverige er feminine samfund. Men netop på denne dimension er der faktisk en voldsom numerisk forskel. Det svenske samfund er det mest feminine i undersøgelsen – og langt mere end det danske (Hofstede 2001 p 286). Det betyder altså, at danske forhandlere i højere grad vil værdsætte de traditionelle maskuline værdier som hårdhed og selvsikkerhed. I forhandlingssituationen giver det sig formentlig udtryk i, at danskerne er mere direkte og kontante i deres forhandlingsform. Danske forhandlere vil formentlig også tendere mere mod competitive forhandlingsformer, som måske oven i købet ses som en konkurrence og en distributiv form.

En af de aller største forskelle mellem Danmark og Sverige finder vi på dimensionen kortsigtet / langsigtet. Her ligger Danmark og Sverige både numerisk og på ranglisten forholdsvis langt fra hinanden. Svenskere er langsigtede, danskere er kortsigtede, så kort kan det faktisk siges (Hofstede 2006 p 226). Det bekræfter ret klart de anekdotiske beskrivelser.
Fra Hofstedes undersøgelse kan vi udlede en række kulturelle forhold, som er værd at undersøge i forhold til forhandlinger mellem danske og svenske forhandlere:

• Svenskerne er en mere konsensus-søgende kultur end den danske. Hvor de danske forhandlere formentlig vil have et mandat til at afgøre spørgsmålene ved forhandlingsbordet, vil svenskerne ofte i højere grad skulle tilbage til deres organisationer og have godkendelse – ikke nødvendigvis af chefen men af den samlede organisation.
• Svenskere vil gennemføre flere undersøgelser og analyser end danskere. Det gælder formentlig både forud for forhandlingssitutionen og i forbindelse med forhandlingen. Svenskerne vil formentlig afsky hurtige danske beslutninger, fordi de ikke får undveget usikkerhed.
• Begge dele betyder også, at den svenske beslutningsproces er langsommere end den danske – formentlig meget langsommere end den danske.
• Danskere vil have en tendens til i højere grad end svenskerne at se forhandlingen som en konkurrence, hvor man hårdt og kontant skal vinde kampen.
• Svenskerne ønsker en langsigtet, holdbar løsning, mens danske forhandlere går efter kortsigtede løsninger, som så må omgøres, når nye situationer opstår.